Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Iraklio

Oprindelig forfatter TTK Seneste forfatter Redaktionen

Iraklio, Iraklion, Herakleion, græsk by, hovedby på øen Kreta og i amt af samme navn; ca. 144.400 indb. (2011). Iraklio er beliggende centralt på Kretas nordlige kyst og er øens administrative, økonomiske og turistmæssige centrum.

Den gamle bydel med basaragtige gader er omgivet af en 4 km lang venetiansk bymur fra 1400-t. og rummer en række betydningsfulde bygningsværker, fx den venetianske fæstning Rocca al Mare ved indgangen til det gamle havn fra 1523-40, Agios-Markos-basilikaen fra 1239, Ekaterini-klosterkirken fra 1555, der i dag er museum for kirkens ikonmalerskole, Morosini-fontænen (Løvespringvandet) fra 1628 samt Agios-Minas-katedralen (1862-95), der er en af de største neobyzantinske kirker i Grækenland.

I den sydlige Mantinégro-bastion ligger forfatteren Nikos Kazantzakis’ grav. Han er bl.a. kendt for bogen og filmen Zorba — grækeren. Desuden har bydelen et historisk museum med malerier af El Gréco, der blev født i byen, og et arkæologisk museum med verdens største samling af minoisk kunst. Iraklions største turistattraktion er det Minoriske Palads ved Knossos. Uden for den gamle bymur er den moderne bydel karakteriseret ved uniform og uskønt betonbyggeri opført efter 2. Verdenskrig.

Annonce

Iraklio er stærkt trafikeret, har et moderne universitet og en international lufthavn.

Iraklios gamle havn med venetiansk fæstning (1532-40) anvendes i dag til mindre fiskerbåde og lystfartøjer. Øst herfor ligger Kretas største trafik- og fragthavn, hvorfra landbrugsprodukter eksporteres til Europa samt forsyner Athenområdet. Herfra er der færge- og flyvebådsforbindelser til Piræus, Rhodos, Kykladeøerne, Italien, Cypern og Egypten.

I minoisk tid var Iraklio havneby for Knossos. Som romersk havneby fik den navnet Heracleum og blev 824 udbygget som arabisk borgby med navnet Rabad-al-Khandaq. Med Kretas indlemmelse i Det Byzantinske Rige 961 fik byen navnet Chandax, og efter venetianernes erobring 1204 blev navnet ændret til Candia.

Fra 1669 kom byen under tyrkisk herredømme. Først efter Kretas selvstyre 1897 og genforeningen 1913 med Grækenland fik byen sit nuværende, klassiske navn Iraklio. Byen har igennem historien været ramt af ødelæggelser som følge af en række jordskælv, senest 1926, og ved tysk bombardement i 1941.

Amtet Iraklio

Amtet afgrænses i nord af det Kretiske Hav, i øst af Dikti-bjergene (2148 m), i syd af det Libyske Hav og i vest af Idabjerget, Kretas højeste (2456 m); 2641 km2. Amtet er bjergrigt med mange frodige sletter; den sydlige Mesaráslette, der gennemløbes af floderne Geropótamos og Anapodáris, er Kretas kornkammer. Her og på sydkysten findes mange plastikdrivhuse, hvor der produceres grøntsager året rundt. I den nordlige og centrale del findes lave bjerge og små højsletter med mange vinmarker. De vigtigste afgrøder er druer, tomater, olivenolie, kartofler, citrusfrugter, hvede og grøntsager.

Ud over Knossos har amtet andre arkæologiske seværdigheder: Et minoisk sommerpalads ved Archanes 15 km syd for Iraklio, byen Gortis 46 km syd for Iraklio var romersk hovedsæde, minoiske paladser ved henholdsvis Phaistos 63 km sydvest for Iraklio og ved Malia 34 km øst for Iraklio.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tom T. Kristensen: Iraklio i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99241