Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ægina

Oprindelige forfattere MHH, TMel og TTK Seneste forfatter Redaktionen

Ægina, Aigina, græsk ø, den største af De Saroniske Øer; 77 km2, 12.692 indb. (2011). Øen består af vulkanske bjergarter samt sand- og kalksten. Det nordlige lavland er dækket af oliven-, pistacie- og mandeltræer, mens der dyrkes vin på bjergskråningerne og citrusfrugter i dalene. Den centrale og sydlige del har lave bjerge med spredt bevoksning af fyrretræer, højeste punkt er Profitis Ilias, 532 m. Øen er kendt for sit lokale pottemageri, pistacienødder og en rig oldtidshistorie, der bringer en betydelig turisme til øen. Desuden er Ægina et yndet feriested for befolkningen i Piræus og Athen. Der er færge- og flyvebådsforbindelse fra Ægina by og Agia Marina på østkysten til Piræus og de øvrige Saroniske øer.

Hovedbyen Ægina ligger på øens nordvestlige side, hvor den antikke by lå. Dele af den antikke havn er genopbygget og indgår i den moderne trafikhavn og marina. Byen er karakteristisk ved sine hvide huse og neoklassicistiske regeringsbygninger fra slutningen af Den Græske Frihedskrig 1821-29, da byen en kort periode var hovedsæde for Grækenlands første præsident, Kapodistrias. Byen har et arkæologisk museum med betydelige fund fra øens rige oldtid bl.a. fra det berømte tempel for Afaia. Øens byzantinske hovedby fra 800-t. til 1800-t., Palaiochora, ligger som ruiner på en lav bjergskråning NØ for byen Ægina.

Historie

De arkæologiske fund går tilbage til 4. årtusinde f.Kr.; fra bronzealderen i det tidlige 2. årtusinde f.Kr. stammer bl.a. betydelige befæstningsanlæg i Ægina by samt kultfund i Afaiahelligdommen fra 1300 f.Kr. Stadig udvidede tempelanlæg, fx Apollonhelligdommen i Ægina by og Afaiahelligdommen med det velbevarede Athenatempel, vidner om øens storhedstid i 500-t. f.Kr. Gavlskulpturerne fra sidstnævnte, der viser grækere i kamp med trojanere, hører til det bedste inden for senarkaisk græsk billedhuggerkunst.

Annonce

Ægina var en af de betydeligste græske bystater. Ved Salamis i 480 f.Kr. stillede ægineterne 30 trierer, og man har herudfra beregnet befolkningens størrelse til ca. 40.000 svarende til en forbløffende stor befolkningstæthed på ca. 475 pr. km2. De ernærede sig fortrinsvis ved handel, og Æginas mønter er fundet overalt i den hellenske verden. Ægineterne var dorere og hyppigt i krig med athenerne, der i 431 f.Kr. erobrede Ægina, drev befolkningen i landflygtighed og befolkede øen med athenske kolonister.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Herman Hansen, Torben Melander, Tom T. Kristensen: Ægina i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184495