• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Athen - oldtidsbyen

Oprindelige forfattere Cars og PGB Seneste forfatter Redaktionen

Athen. Det antikke Athen.

Athen. Det antikke Athen.

Den antikke by, som ligger under det moderne Athen, skabtes ved en sammenslutning af flere landsbyer i 700-t. f.Kr. Stedet har dog været beboet fra stenalderen (3000-t. f.Kr.) og har siden bronzealderen været den mest betydningsfulde lokalitet i Attika. På Akropolis lå en mykensk borg, der i slutningen af 1200-t. f.Kr. blev udstyret med et vandforsyningsanlæg og befæstet med ca. 5 m tykke mure. Denne borg blev ikke ødelagt, således som det skete for de øvrige mykenske paladser. Fra de følgende århundreder stammer fund fortrinsvis fra grave især fra det senere Agoraområde og fra gravpladsen ved Kerameikos (pottemagerkvarteret). De udgør en vigtig kilde til forståelsen af de sociale strukturer i samfundet; øvrige fund stammer hovedsagelig fra brønde.

En monumentalisering af byen begyndte under den aristokratiske slægt peisistratiderne (560-509 f.Kr.). På Akropolis opførtes et tempel for Athena Poliás samt andre mindre bygninger. På Agora, der ophørte som gravplads ca. 600 f.Kr., opførtes bl.a. et brøndhus og en dræningskanal, og forskellige institutionsbygninger samt helligdomme rejstes rundt om denne nye bymidte. Øst for Akropolis påbegyndtes kæmpetemplet Olympieion, som i størrelse kun kan sammenlignes med de store østgræske templer på Samos, i Efesos og Didyma ved Milet.

Byens udstrækning afspejles i befæstningsmurene. Anlæggelsestidspunktet for den tidligste bymur er omdiskuteret (600- eller 500-t. f.Kr.), men efter 479 f.Kr. var byen med sikkerhed befæstet med den såkaldte Themistoklesmur.

Annonce

Akropolis i Athen med Parthenontemplet.

Akropolis i Athen med Parthenontemplet.

Det klassiske Athen

De arkaiske bygninger blev ødelagt, da perserne hærgede Athen i 480 f.Kr. Herefter genopførtes byen i særdeleshed under statsmanden Perikles, hvis byggeprogram understregede Athen som stormagt og som det naturlige centrum for alle grækere. På Akropolis rejstes Parthenon (Athena Parthenos' tempel), Niketemplet, Erechtheion samt Propylæerne. Byggeriet var i begyndelsen finansieret af Det Deliske Søforbunds kasse, som var blevet overført til Athen for at understrege byens førende position. På Agora var flere bygninger opført af Perikles' forgænger, Kimon; bedst kendt er den malede søjlehal Stoa Poikile, der var udsmykket med store malerier, som forherligede grækerne. Nær Agora opførtes Hefaisteion, der er det bedst bevarede tempel i Grækenland; tidligere blev det fejltolket som et Theseion, dvs. tempel for Theseus. I slutningen af århundredet opførtes nye søjlehaller og et rådhus. Markedspladsen blev det administrative og politiske centrum, dvs. den fysiske ramme for det athenske demokrati. Gravpladserne, bl.a. Kerameikos og statsbegravelserne langs vejen fra Dipylon til Akademiet, har givet os et vigtigt kildemateriale til forståelse af det athenske borgerskab. Til gengæld er der ikke mange spor af boligkvartererne, idet kun ganske få huse har overlevet i nærheden af Agora.

Det romerske Athen

I 100-t. f.Kr. blev Agora "legeplads" for hellenistiske fyrsters byggeiver i det Athen, som var Middelhavets åndelige centrum for kultur og opdragelse; herom vidner bl.a. imponerende søjlehaller.

I Athen findes betragtelige ruiner fra den romerske periode, der viser, at romerne også satte deres præg på byen. På Agora genopbyggedes et helt tempel for guden Ares, der var hentet fra Attika, og med nye byggerier som bl.a. Agrippas Odeion blev den gamle plads forandret.

Det romerske Agora med en monumental porticus blev påbegyndt af Cæsar og fuldført af kejser Augustus i slutningen af 1. årh. f.Kr. I tilknytning hertil findes Andronikos' Horologium, kendt som Vindenes Tårn, der er et velbevaret vand- og solur fra 1. årh. f.Kr. Under kejser Hadrian i første halvdel af 100-t. foregik der en bymæssig udbygning med anlæggelse af et nyt kvarter ved Ilisosfloden. I dette område lå Olympieion, som Hadrian fuldførte; templet var et af oldtidens største (108 m x 41 m). Samme kejser byggede ved den romerske Agora et stort bibliotek, der blev indviet i 132 e.Kr.

Udgravningerne af oldtidsbyen begyndte i 1834, og mange af ruinerne har kunnet identificeres ved hjælp af den græske rejsebogsforfatter Pausanias' beskrivelse af byen, således som han så den i 100-t. e.Kr.

I forbindelse med anlægsarbejderne til Athens undergrundsbane udgravedes 1996-2000 i alt ca. 60.000 m2 i centrum af den antikke storby, Athens største arkæologiske udgravning nogensinde. Fundene fra de 23 forskellige udgravninger stammer fra hele byens lange historie. 60 genstande, der blev fundet ved disse udgravninger, er udstillet, enten i kopi eller original, på metrostationerne Akropolis, Syntagma og Panepistemio.

Læs om Athen, om Athens historie i Oldtiden eller i Middelalderen og frem.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Marie Carstens, Pia Guldager Bilde: Athen - oldtidsbyen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=41455