Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Athen - historie, oldtiden

Oprindelig forfatter MHH Seneste forfatter Redaktionen

Athen.  Herodes Atticus' odeion på sydsiden af Akropolis, Athen. Opført i 100-t.

Athen. Herodes Atticus' odeion på sydsiden af Akropolis, Athen. Opført i 100-t.

Oldtiden

I 700-t. f.Kr. begyndte Athen at underlægge sig alle de omliggende bosættelser, således at landskabet Attika ca. 700 f.Kr. var forvandlet til én stor bystat med Athen som det politiske, kulturelle og økonomiske midtpunkt. Byens "rådhus" (Prytaneion) lå sydøst for Akropolis, men i 500-t. flyttedes det politiske centrum til området omkring Agora nordvest for Akropolis.

Athen blev plyndret og ødelagt af perserne under deres besættelse af Attika i 480-479, og hele byen måtte genrejses fra grunden efter grækernes sejr: først bymuren og siden De Lange Mure (457-444), der forbandt Athen med Piræus og gjorde byen til en slags ø i Attika. Når fjender besatte Attika, kunne Athen få forsyninger ad søvejen og således udholde enhver belejring, så længe athenerne havde herredømmet på havet. Under Perikles (462-429) oplevede Athen sin største blomstringstid og blev hele Hellas' kulturelle og økonomiske centrum med en kornimport og en vareeksport, der ikke blev overgået førend af Alexandria og Antiochia. Athens indbyggertal voksede voldsomt under Den Peloponnesiske Krig (431-404), da Attikas befolkning i lange perioder måtte flytte ind bag bymurene. Men pest i 430-426 og hungersnød under belejringen i 405-404 bortrev så mange, at befolkningstallet ved fredsslutningen i 403 trods den store indvandring fra landet måske endda har været lavere end ved krigens begyndelse. De Lange Mure og Piræus' befæstning blev nedrevet, men genopført i 390'erne.

Byen oplevede sin næste storhedstid i årene 338-322 f.Kr. i fredsperioden under Lykurgs finansforvaltning. Hans arkitekt Filon var vel ikke så stor en kunstner som Iktinos og Fidias århundredet før, men hans bygningsværker var næsten endnu mere grandiose: det store teater på Akropolis' sydskråning, Arsenalet og skibshusene i Piræus, ombygningen af folkeforsamlingspladsen på Pnyx m.m. I denne periode blev Athen også oldtidens universitetsby med Platons skole i Akademiet, Aristoteles' i Lykeion og Zenons i Stoa Poikile, hvorfra hans tilhængere fik betegnelsen "stoikerne". Athen bevarede sin stilling som kulturby helt frem til oldtidens slutning, og Platons Akademi blev først lukket under kejser Justinian i 529 e.Kr.

Annonce

I hellenistisk tid blev Athen flere gange belejret og indtaget. Værst gik det, da den romerske feltherre Sulla efter et års belejring i 86 f.Kr. erobrede Athen, plyndrede byen og ødelagde mange af dens monumenter, bl.a. Arsenalet i Piræus. Athens sidste storhedstid faldt under kejser Hadrian (117-138 e.Kr.); derefter var den blot en lille, lidt stillestående universitetsby. Athens tredje store ødelæggelse indtraf i 267 e.Kr., da det germanske folk herulerne plyndrede Athen og gav byen et sådant knæk, at den ikke forvandt det i oldtiden.

Læs mere om oldtidsbyen Athen eller læs videre om Athens historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Herman Hansen: Athen - historie, oldtiden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=41458