Chillfaktor. Kuldepåvirkningen af huden ved -15 °C og en vind på 1 m/s (næsten vindstille) svarer til kuldepåvirkningen ved 0 °C og 14 m/s (stiv kuling). Bl.a. ved skiløb må man tage højde for chillfaktoren; styrtløbere når ofte hastigheder på 25-30 m/s.

.

Chillfaktor er den afkølende virkning, som kombinationen af lave temperaturer og vind har. Begrebet benyttes især om virkningen på menneskers hud, hvor vinden fjerner den varme, kroppen producerer. Det såkaldte kuldeindeks eller afkølingsindeks er et udtryk for, hvor koldt man oplever temperaturen i forhold til vindstyrken; således føles en temperatur på 0 °C som -14 °C, når vindstyrken er 10 m/s.

Faktaboks

Etymologi
Ordet chill er engelsk for 'afkøle'.

Ved kraftig vind kan selv moderate kuldegrader hurtigt medføre forfrysninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig