vind

Både cirkulationen og mere lokale vinde er bestemt af varierende lufttryk fra sted til sted. Forskel i lufttryk skaber en trykkraft rettet fra et sted med højt tryk til steder med lavere tryk. Forskellen i lufttryk i forhold til afstanden kaldes trykgradienten. Jo større den er, jo større trykkraft påvirker luftmolekylerne, der med stigende hastighed bevæger sig mod det lavere tryk.

I atmosfæren omkring vores roterende klode påvirkes luftbevægelsen også af corioliskraften, der afbøjer vindene mod højre på den nordlige og mod venstre på den sydlige halvkugle og virker med stigende effekt ved stigende vindhastighed. Corioliskraftens indvirkning betyder, at luften ikke blæser direkte fra højt mod lavt lufttryk, men afbøjes, så vindene blæser rundt om hhv. høj- og lavtryksområder.

Ved jordoverfladen medfører friktionen en opbremsning af vindhastigheden og dermed en mindsket corioliskraft. I friktionslaget, som er de nederste 1000-1500 m af atmosfæren, afbøjes vinden derfor mindre, og den blæser således i en nærmest spiralformet bane ud af områder med højt lufttryk og tilsvarende ind mod lavtrykkenes centre.

Over friktionslaget blæser den såkaldte gradientvind generelt parallelt med isobarerne (linjer gennem steder med samme lufttryk) på et vejrkort.

I forhold til isobarerne blæser vinden nær overfladen derimod lidt på skrå ind mod det lave lufttryk. I lavtrykket konvergerer luften ind mod centret hvor luften derfor presses opad og afkøles. Vanddampen fortættes, og skysystemer med nedbør udvikles. I højtrykkene synker luften modsvarende ned under udtørring, og vejret er ofte solrigt.

Længe inden fysikken bag vindens blæsen blev kendt, har de store vindsystemer, fx passat- og monsunvindene, bragt søfolk over oceanerne fra et kontinent til et andet. Regionale og lokale vinde skyldes ofte samspillet mellem bjerge og lavland, land og hav samt solvarme og natlig afkøling. På Grønland kan den kolde faldvind, piteraq, blæse med ufattelig styrke ned fra indlandsisen, mens varme fønvinde kendes fra fx de norske fjelde og Alperne. Bora, scirocco og mistral er andre lokale vinde i Europa.

Danmark ligger i vestenvindsbæltet, hvor vejret, lavtryk og fronter med skiftende vinde, skyer og regn oftest kommer fra vest. Mere lokalt kan solrige dage give søbrise, og kølige nætter landbrise.

• Beauforts vindskala