Orkan. Satellitbillede af orkanen den 3. december 1999. Klokken er 17:15, og orkanens øje ligger over det nordlige Jylland.

.

Orkan. Flere huse på Møn styrtede helt sammen under orkanen 3.12.1999.

.

Orkan. Foto fra Vestjylland efter december-orkanen 1999.

.

Orkan. Jorden set fra en vejrsatellit 25.8.1992; orkanen Andrew ses over Louisianas kyst.

.

Orkan. Satellitbillede af orkanen Ike over Cuba, september 2008.

.

Orkan er betegnelsen for vindstyrke 12 på Beauforts vindskala. Vinden overstiger 32,6 m/s eller 117,4 km/t.

Faktaboks

Etymologi

Ordet orkan kommer via tysk Orkan fra spansk huracán 'hvirvelstorm', vist af caribisk oprindelse.

Betegnelsen orkan anvendes også for et lavtryk, hvor vindstyrken overstiger 32,6 m/s.

Orkaner i Danmark

I Danmark optræder orkaner kun med adskillige års mellemrum (1967, 1981, 1999, 2005, 2013, 2015 og 2022); berømt er orkanen 3.12.1999, da der blev målt vindstød på op til 50 m/s. Store skovområder på omkring 15.000 ha faldt, svarende til ca. 3,6 mio. m3 træ. Der var omfattende skader på bygninger, diger og dæmninger. De samlede skader blev opgjort til 13 mia. kr.

Under tropiske himmelstrøg kaldes orkaner bl.a. for tyfoner og hurricanes.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig