Katrina
Satellitbillede af Katrina den 28. august 2005; dagen før den bevægede sig ind over det sydøstlige Louisiana og sydlige Mississippi.

Stormen Katrina var en voldsom tropisk orkan, der den 29. august 2005 ramte den amerikanske Golfkyst. Værst gik det ud over New Orleans, hvor 75 procent af byen blev oversvømmet. Med et dødstal på over 2000 er Katrina den tredjedødeligste orkan i USA's historie.

Faktaboks

Også kendt som

Hurricane Katrina

Katrina er den hidtil mest skadevoldende orkan nogensinde; omkostningerne er anslået til 108 milliarder dollar. Over 1 million mennesker mistede deres hjem.

Golfkysten rammes

Saffir-Simpson-skalaen
Saffir-Simpson-skalaen, udarbejdet i 1969 af civilingeniør Herbert Saffir og meteorolog Robert H. Simpson, kategoriserer fem orkanstyrker. På tre dage udviklede Katrina sig fra kategori 1 til kategori 5.
Saffir-Simpson-skalaen
Licens: CC BY SA 3.0

Katrina passerede det sydlige Florida den 26. august 2005 som en kategori 1-orkan, men i den varme Mexicanske Golf fik den ny næring og udviklede sig til en kategori 5-orkan. Kategori 5 er den kraftigste type. Orkansæsonen 2005 blev den mest intense indtil da med 27 navngivne storme eller orkaner.

Digerne bryder sammen

New Orleans
Satellitbillede af New Orleans. Mod nord afgrænses byen af Lake Pontchartrain; floden Mississippi løber gennem byen fra billedets venstre side.
Af //Science Photo Library/Ritzau Scanpix.

Katrina ramte primært staterne Louisiana, Alabama og Mississippi, men værst ramt blev byen New Orleans i Louisiana. Oversvømmelserne skyldtes især, at digerne til Lake Pontchartrain blev ødelagt og søens vand strømmede ind i byen. Desuden var digerne ud mod det åbne vand i Golfen ikke vedligeholdt, og de kunne derfor ikke bremse vandet derfra.

Katrinagate

Den politiske skandale, der fulgte katastrofen i New Orleans, har fået tilnavnet "Katrinagate". Dette tilnavn hentyder til myndighedernes kritisable håndtering på stormen: Byen New Orleans var dårligt forberedt, og politikerne både her og i byen og Louisiana tøvede med at beordre evakuering.

Mange af byens fattige borgere samt bl.a. patienter på hospitalerne og fanger i fængslerne kunne ikke evakuere sig selv, og de blev derfor efterladt. Omkring 200.000 indbyggere var tilbage i byen, og mange tusinder søgte mod Superdome (NFL-holdet New Orleans Saints' hjemmebane) og byens Convention Center.

En af de mest populære skildringer af stormen og den efterfølgende humanitære krise er Spike Lees dokumentarserie, When the Levees Broke, fra 2006.

Store menneskelige tab

Superdome, New Orleans
New Orleans den 2. september 2005: Tusinder overlevende venter på at blive evakueret fra sportsarenaen Superdome, hvor mange søgte ly for stormen Katrina.
Af //Reuters/Ritzau Scanpix.

På tværs af staterne langs Golfkysten døde mere end 2000 mennesker, langt de fleste i New Orleans. I dagene efter at digerne brød sammen, kunne redningsmandskab ikke komme ind i byen, hvilket betød, at mange døde af tørst, udmattelse og mangel på medicin. De mange mennesker i Superdome og Convention Center manglede mad, drikke, aircondition og ordentlige toiletforhold. I dele af byen begyndte desperate mennesker af bryde ind i butikker for at finde mad.

Præsident Bush reagerer

Med stormen Katrina blev det tydeligt, hvor dårligt forberedt den amerikanske regering var på denne type katastrofe. Det amerikanske beredskab havde investeret milliarder i Krigen mod Terror, hvilket betød, at der blev givet færre penge til håndtering af naturkatastrofer.

Kritik af George W. Bush

Både beredskabsstyrelsen (FEMA) og præsident George W. Bush fik omfattende kritik for at reagere for langsomt og for ineffektivt. Mange af de døde var afroamerikanere og fattige, og fra mange sider lød der den kritik, at den langsomme reaktion skyldtes ligegyldighed over for disse grupper.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig