Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

orkan

Oprindelig forfatter Theil Seneste forfatter Redaktionen

Orkan. Satellitbillede af orkanen den 3. december 1999. Klokken er 17:15, og orkanens øje ligger over det nordlige Jylland.

Orkan. Satellitbillede af orkanen den 3. december 1999. Klokken er 17:15, og orkanens øje ligger over det nordlige Jylland.

orkan, vindstyrker, der overstiger 32,6 m/s, svarende til Beauforts vindstyrke 12.

Ordet orkan kommer via tysk fra spansk huracán, vist af caribisk oprindelse.

I Danmark optræder orkaner kun med adskillige års mellemrum (1967, 1981, 1999, 2005, 2013 og 2015); berømt er orkanen 3.12.1999, da der blev målt vindstød på op til 50 m/s. Store skovområder faldt, i alt ca. 3,6 mio. m3 træ fra et skovareal på ca. 15.000 ha, og der var omfattende skader på bygninger, diger og dæmninger. De samlede skader blev opgjort til 13 mia. kr.

Under andre himmelstrøg kaldes orkaner bl.a. tyfoner og hurricanes. Se også tropiske cykloner.

Annonce

Der findes forskellige systemer til inddeling af orkaner, men som regel inddeles de i fem kategorier, afhængigt af midddelvindstyrken inden for hhv. et og ti minutter.

Orkan. Flere huse på Møn styrtede helt sammen under orkanen 3.12.1999.

Orkan. Flere huse på Møn styrtede helt sammen under orkanen 3.12.1999.

Orkan. Jorden set fra en vejrsatellit 25.8.1992; orkanen Andrew ses over Louisianas kyst.

Orkan. Jorden set fra en vejrsatellit 25.8.1992; orkanen Andrew ses over Louisianas kyst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Theilgaard: orkan i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=489040