Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tordenvejr

Oprindelig forfatter HFa Seneste forfatter Redaktionen

Lyn.

Lyn.

tordenvejr, vejr med lyn og torden og ofte fulgt af kraftige regn- eller haglbyger. Lyn er elektriske udladninger, som kortvarigt og voldsomt opvarmer en smal, omgivende luftkanal. Opvarmningen medfører en eksplosiv udvidelse af luften og dannelse af en tilhørende trykbølge; torden er lyden fra denne trykbølge.

Torden kan normalt ikke høres på større afstand end 15-30 km. Ved lynnedslag inden for en afstand af 100-200 m høres først en kort, knasende eller knitrende lyd fra den opadgående forudladning fra jorden mod hovedudladningen. Denne kommer brøkdele af et sekund efter som et kort og chokerende kraftigt smæld, samtidig med at lynet slår ned. På lidt længere afstand høres torden som et sammenhængende brag, mens fjernere lyn høres som en langstrakt og dybere rumlen. Lydens forlængelse skyldes bl.a. tidsforsinkelsen fra lynets start til nedslagssted og en vis ekkoeffekt fra omgivelserne. Ud fra lydens hastighed på ca. 330 m/s kan afstanden til lynnedslag beregnes ved at tælle sekunder, fra lynet ses, til tordenen høres.

1. led af ordet tordenvejr er gammeldansk thordyn, af Thor og dyn 'drøn, brag'.

Ifølge gammel dansk folketro frembringes lyn og torden af tordenguden Thor, når han kører med sin vogn over himlen og svinger sin hammer, Mjølner. I mere nutidig forståelse hører tordenvejr og lyn ubrydeligt sammen med cumulonimbusskyer. De dannes i vejrsituationer, hvor instabile temperaturforhold skaber kraftig konvektion (opvind), og skyens top når ofte til tropopausen i 8-15 km højde.

Annonce

På varme, solrige sommerdage kan man i Danmark få kraftig konvektion, som kan frembringe såkaldt varmetorden. Tordenvejr i forbindelse med varm- og koldfronter kaldes fronttorden, mens cumulonimbusskyer dannet på vindsiden af bjerge fører til orografisk torden. Det tordenvejr, der optræder, når fugtig, instabil luft blæser hen over varme hav- eller landområder, hvor konvektionen forstærkes og massevis af tordenskyer dannes, kaldes luftmassetorden. I Danmark er der på en given lokalitet i gnsn. 11 døgn om året med torden. Højsæson er månederne juni, juli og august.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Faurby: tordenvejr i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=492370