Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ekmanlaget

Oprindelig forfatter AWH Seneste forfatter Redaktionen

ekmanlaget, den del af atmosfæren, hvor vindens retning og styrke er direkte påvirket af luftens gnidning mod overfladen. Laget når en tykkelse på ca. 1 km, noget afhængigt af vejret og breddegraden. På den nordlige halvkugle vil vindretningen dreje mod højre med højden, indtil vinden i lagets top blæser langs med isobarerne (pga. Jordens rotation, corioliskraften).

Laget er opkaldt efter den svenske oceanograf V.W. Ekman.

I åbne havområder genfindes mekanismen i de øvre vandmasser, der drives af vindens træk på vandoverfladen. Pga. friktionen i havet svækkes strømmen med dybden, samtidig med at den drejer rundt i spiralform, ekmanspiralen. Den resulterende nettostrøm for hele laget er vinkelret (til højre på den nordlige halvkugle) på vindens træk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aksel Walløe Hansen: ekmanlaget i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=492368