Kontinentalsokkel. Oceangrave med de største dybder og deres profillinjer.

.

En kontinentalsokkel er den undersøiske undergrund, som strækker sig ud fra et kontinent. Soklen har en hældning på gennemsnitlig 1:500. Soklen afgrænses søværts af den stejlere kontinentalskråning, og grænsen, ofte benævnt shelf break, ligger gennemsnitlig på 130 m dybde.

Faktaboks

Også kendt som

shelf, fastlandssokkel

Kontinentalsoklen kan være meget smal som fx langs Sydamerikas vestkyst, hvor den er få km, eller meget bred som fx i Beringshavet eller Nordsøen, hvor den er flere hundrede km. Den består af materialer, som hidrører fra havets erosion af kysten eller er ført ud i havet fra kontinenterne med de store floder og/eller vinden.

Kontinentalsoklen er ofte gennemskåret af dale og undersøiske slugter, canyons, som fortsætter ud gennem kontinentalskråningen. Det meste af verdens fiskeri foregår i kontinentalsokkelområderne, ligesom her også foregår omfattende olieefterforskning og -indvinding. Kontinentalsokkelfarvandene kan være stærkt påvirket af forurening, der stammer fra land.

Folkeretlige regler

Mens kontinentalsoklen ud til maksimalt 200 sømil uden videre tilhører kyststaten, kan staten i overensstemmelse med internationalt vedtagne beregningsmetoder yderligere gøre krav på rettigheder over hele kontinentalmargenen ud til dybhavsbunden. Ved kontinentalmargenen forstås den havbund og undergrund, der hører til kontinentalsoklen, kontinentalskråningen og kontinentalhævningen. Hvis dele af kontinentalsoklen er fælles for flere stater, sker afgrænsningen ved aftale mellem dem eller eventuelt ved en retslig afgørelse fortrinsvis ved Den Internationale Domstol, se sokkelsagen.

Kyststaten udøver eksklusive, suveræne rettigheder over kontinentalsoklen mht. efterforskning og udnyttelse af dens naturlige resurser. Kyststatens rettigheder påvirker imidlertid ikke den retlige status for farvande og luftrum over kontinentalsoklen, særlig retten til fri sejlads. Endvidere har alle stater ret til at udlægge undersøiske kabler og rørledninger på kontinentalsoklen.

I 1997 oprettedes Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (Commission on the Limits of the Continental Shelf, CLCS) i henhold til FN's Havretskonvention af 1982, se havret. Dens 21 medlemmer er videnskabelige eksperter, der vælges af konventionsparterne for en femårig periode. Kommissionen tager stilling til videnskabelig dokumentation forelagt af kyststater, der mener at kunne godtgøre krav på kontinentalsoklen ud over 200 sømil med henblik på endelig fastlæggelse af grænserne over for den dybe havbund, det såkaldte Område, der forvaltes af Den Internationale Havbundsmyndighed. Kommissionen er derimod ikke kompetent i tvister om den indbyrdes afgrænsning af kontinentalsoklen mellem stater. Dokumentationen skal forelægges senest 10 år efter en stats ratifikation af Havretskonventionen. I 2002 indledte Kommissionen behandlingen af sin første sag, forelagt af Rusland.

I Danmark iværksatte staten i 2003 et projekt med henblik på tilvejebringelse af dokumentation for sokkelkrav uden for 200 sømil ved Færøerne og Grønland, se Kontinentalsokkelprojektet. Danmark ratificerede Havretskonventionen i 2004, og inden fristens udløb i 2014 var der indsendt krav vedr. fem delområder, bl.a. omfattende områder nord og syd for Færøerne samt nord for Grønland, inkl. Nordpolen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig