Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

batymetri

Oprindelig forfatter Theil Seneste forfatter Redaktionen

batymetri, opmåling og kortlægning af oceanernes dybdeforhold specielt med henblik på fremstilling af søkort. Der anvendes i dag avancerede former for flerstråleekkolod og flybårne laserinstrumenter; i fremtiden forudses satellitteknologien at få stor betydning.

Ordet batymetri kommer af græsk bathys 'dyb' og -metri.

Før opfindelsen af ekkoloddet i begyndelsen af 1900-t. blev opmåling foretaget med lodliner.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Theilgaard: batymetri i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=492383