Middelhavet (Havret), Romerne kaldte Middelhavet for Mare nostrum 'vores hav' og grundlagde dermed den havretlige tradition, som understreger kyststaternes rettigheder.
En vigtig havretlig dom vedrørende strædeproblemer er The Corfu Channel Case, afsagt af Den Internationale Domstol i Haag i 1949. I maj 1946 blev britiske krigsskibe beskudt af et albansk kystbatteri, og i oktober 1946 stødte to andre på søminer under sejlads gennem albansk farvand i den nordlige del af Korfustrædet. Domstolen fastslog, at Korfustrædet er et stræde af en sådan art, at passagen i fredstid ikke kan hindres af en kyststat, og at det ikke var nødvendigt for de britiske skibe forudgående at bede om tilladelse til passage. Dette er nu den grundlæggende regel på området.
Indsejlingen til Sortehavet gennem Dardanellerne og Bosporusstrædet er traktatmæssigt reguleret af den såkaldte Montreuxkonvention fra 1936. Aftalen regulerer også en række forhold i krigstid. Danmark er ikke medunderskriver af aftalen.
En strid om sokkelafgrænsningen, fiskerirettigheder og eksklusive økonomiske zoner mellem Malta og Libyen blev i 1985 løst af Den Internationale Domstol, som valgte at se bort fra basislinjer, men lagde en samlet konkret vurdering til grund for sin afgørelse.
Mellem Grækenland og Tyrkiet er der fortsat strid om sokkelafgrænsning m.m. i forhold til en række græske øer, som ligger nær ved det tyrkiske fastland.
Læs mere om Middelhavet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.