Middelhavet (Biologi), Dyre- og plantelivet i Middelhavet har været genstand for videnskabelige studier lige siden Aristoteles, og flere af verdens ældste havforskningsinstitutter ligger ved Middelhavet, fx i Monaco og Napoli. Dog er livet langs de sydlige kyster dårligt undersøgt.
Flora og fauna i den vestlige del af Middelhavet adskiller sig ikke væsentligt fra flora og fauna i det østlige Atlanterhav, og der er en stor udveksling af såvel vandmasser som fritsvømmende organismer, inklusive larver af bunddyr. Generelt aftager antallet af arter fra vest mod øst. Tærsklen mellem Sicilien og Nordafrika skaber en effektiv barriere mellem det østlige og det vestlige bassin. Da temperaturen i den østlige del er højere end i den vestlige, findes flere varmtvandsarter i den østlige del af Middelhavet. Dybhavsfaunaen er fattigere end i det østlige Atlanterhav, da det dybe vand strømmer ud af Middelhavet.
Efter åbningen af Suezkanalen er der indvandret indo-pacifiske arter fra Det Røde Hav til det østlige Middelhav; disse arter kaldes "lessepsiske migranter" efter kanalens konstruktør, F.M. Lesseps. Opførelsen af Aswandæmningen på Nilen har medført en betydelig nedgang i fx sardinfiskeriet i det østlige Middelhav pga. lavere tilførsel af næringsstoffer.
Ædelkorallen (Corallium rubrum) har været udnyttet til smykkefremstilling, men er nu sjælden. Egentlige koralrev findes ikke i Middelhavet, da temperaturen om vinteren er for lav. Vaskesvampe fiskes især i det østlige Middelhav. I tidligere tider fremstilledes ægte purpur af pigsnegle (mest arten Murex brandaris); fremkomsten af syntetiske farvestoffer har overflødiggjort dette kostbare produkt.
Læs mere om Middelhavet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.