Et barometer er et instrument til måling af atmosfærisk lufttryk. Det findes i to typer: kviksølv- og aneroidbarometer. E. Torricelli konstruerede et kviksølvbarometer i 1643. Det betår af et lufttomt glasrør, som er lukket foroven. Den åbne ende er neddykket i en beholder med kviksølv. Atmosfærens vægt (lufttrykket) på kviksølvoverfladen i beholderen udenfor røret presser kviksølvet op i glasrøret. Det danner en kviksølvsøjle, hvis vægt modsvarer vægten af luften udenfor røret. Kviksølvsøjlens højde kan aflæses — oprindelig i enheden mm Hg ("millimeter kviksølvsøjle"). Enheden er i meteorologien afløst af hPa (hektopascal), hvor 760 mm Hg = 1013,25 hPa. Denne værdi er også kendt som trykket af en atmosfære.
Et aneroidbarometer består af en eller flere tyndvæggede og næsten lufttomme metaldåser. Luftens tryk indvirker på dåsernes tynde sider, hvis bevægelse overføres til en viser.
Aneroidbarometeret kaldes også skibsbarometer. Kviksølvbarometret kaldtes tidligere for vejrglas, fordi kviksølvsøjlens højde varierer med skiftende vejr.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.