Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Thornthwaites klimasystem

Oprindelig forfatter MLeJ Seneste forfatter Redaktionen

Thornthwaites klimasystem, opdeling af Jordens klimater i forskellige klimazoner. I dette system er spørgsmålet om nedbørens tilstrækkelighed (for vegetation) den vigtigste parameter. Om nedbøren er tilstrækkelig, afhænger af nedbørsmængden set i forhold til fordampningen, som er afhængig af temperaturen.

Klimasystemet har navn efter den amerikanske klimatolog C.W. Thornthwaite, 1899-1963.

Ud fra et fugtighedsindeks opstillede Thornthwaite fem klimatyper: våd, humid, subhumid, semiarid og arid med en klassifikation af plantevæksten fra regnskov, skov og græsland til steppe og ørken. Thornthwaites klimasystem benyttes især i Nordamerika og i den engelsksprogede verden i øvrigt. Se også klima- og plantebælter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Lerbech Jensen: Thornthwaites klimasystem i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. marts 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=492578