Danmark. Årlig nedbørsfordeling.

.

Danmarks klima er præget af landets beliggenhed i udkanten af det europæiske kontinent tæt ved større havområder og i vestenvindsbæltet. Denne del af Europa nyder stor glæde af Golfstrømmens stabilt varme vand, for uden dette ville vi have et klima svarende til det sydligste Alaska. Vores placering resulterer i kølige somre med middeltemperaturer omkring 16 °C og ikke særligt kolde vintre med middeltemperaturer omkring 0,5 °C. Danmark er således placeret i den tempererede klimazone.

Det generelle billede

Det blæser hyppigt, kraftigst om vinteren og svagest om sommeren. Nedbøren falder året igennem med de største mængder i september, oktober og november. Mindst nedbør falder der i februar og april. Den jævnt fordelte nedbør året igennem skyldes Danmarks placering i vestenvindsbæltet, hvor de mest fremherskende vindretninger er vest og sydvest. Serier af nordøstgående lavtryk (cykloner), der hyppigt er dannet ved Newfoundland, er baggrunden for det karakteristisk vekslende vejr med passage af frontsystemer fra vest. Det karakteristiske billede over nogle dage er et skift fra jævn nedbør foran varmfronten til opklarende eller let diset vejr, eventuelt med endnu lidt finregn i den varmere luftmasse bag varmfronten. Endelig vil passagen af koldfronten give nedbør i form af kraftige byger efterfulgt af opklarende vejr med byger og færre skyer.

Lokale forskelle

Inden for Danmarks areal er der kun små forskelle i temperaturer fra sted til sted. Om vinteren finder man de laveste temperaturer i egne, der ligger et stykke væk fra havet. Om sommeren finder man de højeste gennemsnitstemperaturer i Sydsjælland og på Lolland-Falster. De kystnære egne har mindre forskelle i temperatur mellem sommer og vinter pga. havets udjævnende virkning.

Nedbørsmønsteret udviser også moderate forskelle fra egn til egn. Mindst årsnedbør får Storebæltsområdet med ca. 500 mm, mens de sydlige dele af Midtjylland får mest med en årsnedbør på over 900 mm.

Klimaændringer i Danmark

Klimaændringer kan betragtes gennem forskellige tidsintervaller. For at udjævne tilfældige udsving i temperatur og nedbør beregner man klimatallene for en periode på 30 år. I 1990 afsluttedes den 30-års normalperiode, der indledtes i 1961. Når denne sammenlignes med den foregående periode 1931-1960, kan forskelle iagttages. Det har således vist sig, at årets middeltemperatur i Danmark er faldet med 0,2 °C; det er især temperaturfald i perioden juli til september, der har gjort sig gældende. Nedbøren er på årsbasis steget med 46 mm; sommermånederne er blevet mere tørre, mens specielt efterårsmånederne er blevet mere fugtige.

Soltimetallet angiver antallet af timer med direkte stråling fra solen. Dette tal er i de sidste normalperioder faldet fra 1.729 til 1.670 timer pr. år. Dette fald på næsten fem procent kan bl.a. skyldes et øget antal aerosoler (forureningspartikler) i luften samt en ændring i de fremherskende vindretninger, begge med en forøgelse af skydækket til følge.

De fremherskende vindretninger har ændret sig lidt fra den ene normalperiode til den næste. Frekvensen af sydlige og sydvestlige vinde er øget i forhold til den tidligere højere frekvens af vestlige vinde, således at den fremherskende vindretning har drejet sig ca. fem grader mod uret.

Når året 2020 er omme, kan en ny 30-årig klimanormal beregnes for perioden 1991-2020. Den vil udvise en stigende temperatur samt mere nedbør især i vintermånederne.

Historiske klimaændringer i Danmark

Danmarks klima udviser svingninger i takt med periodevise ændringer i det globale klimasystem. Set over længere tidsrum har temperaturen i Danmark aldrig været konstant. Kuldeperioder har afløst varmeperioder, og de største klimasvingninger markeres af istider og mellemistider. I særligt varme perioder, fx i en del af stenalderen, var middeltemperaturen for juli et par grader højere, end den er i vor tid.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig