Udvaskning er en proces i en jordbund, hvorved nedsivende vand medtager opløste salte. Jorden kan dog fastholde (adsorbere) visse ioner igen på overfladen af mineralkornene og det organisk stof. Kationer adsorberes elektrostatisk på ler- og humuspartikler i mængder, der afhænger af jordens CEC-værdi og surhedsgrad. Kationerne fastholdes med forskellig styrke afhængigt af valens og ionradius og frigøres ved ionbytning. Efterhånden som hydrogenioner, H+, fra luftens kuldioxid, CO2, og biologiske processer i jorden fortrænger adsorberede metalioner, bliver jorden forsuret. I landbruget må kalk derfor kontinuert tilføres for at modvirke mangel på plantenæringsstoffer. Få anioner som fx fosfat kan tilbageholdes i normale danske jorde. Miljøfremmede stoffer som fx pesticider kan også udvaskes til grundvand og vandløb. Se også jordbund.
Både surhedsgrad og redoxforhold er med til at styre udvaskningen af forskellige stoffer. Forsuring kan fremskynde udvaskning af metal-ioner, fx aluminium, som kan gøre å-vand giftigt for vandlevende organismer. Når der kommer ilt ned til hidtil iltfrie jordlag, fx når der drænes eller pumpes meget grundvand op, kan der udvaskes stoffer, der ellers var bundet til jordpartiklerne. Der kan på den måde fx komme nikkel i drikkevand.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.