Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

marginaljord

Oprindelig forfatter HWu Seneste forfatter Redaktionen

marginaljord, jord, som unddrages drift, enten fordi arealerne er helt uanvendelige til agerbrug, eller fordi de økonomiske konjunkturer ikke længere gør det rentabelt at udnytte dem til dyrkning. Årsag til en ringe produktionsværdi kan være en eller flere af følgende faktorer: ringe jordkvalitet, upraktisk beliggenhed, ringe størrelse, stor terrænhældning eller dårlige betingelser for vanding eller afvanding.

Generelle dyrkningsomkostninger, herunder arbejdsløn, og teknologiske muligheder i videste forstand samt produktpriser og afsætningsmuligheder er vigtige ved vurdering af rentabiliteten. Også den offentlige planlægning kan være afgørende.

Marginaljorder omfatter arealer af vidt forskellig karakter: strandenge og -sumpe, heder, moser, overdrev og ferske enge, alle naturtyper, som det er ønskeligt at beskytte og bevare ud fra miljømæssige, landskabelige og rekreative hensyn.

Annonce

Som følge af den økonomiske udvikling i landbruget og den voksende interesse for natur, miljøværn og friluftsliv har marginaljorderne været gjort til genstand for en betydelig offentlig indsats. Mange marginaljorder udgør således naturtyper, der er omfattet af forbuddet i Naturbeskyttelsesloven mod ændring af arealernes tilstand og af fredninger. Bl.a. som led i EU's landbrugspolitik ydes der støtte til ekstensiv drift og begrænsning af brugen af plantebeskyttelsesmidler og kunstgødning på marginale jorder.

Bedre indsigt i og muligheder for at forbedre en jords dyrkningsegenskaber gennem jordbehandling, afvanding, vanding, kalkning og gødskning har gennem tiderne ændret kriterierne for marginaljord. I Danmark medførte det i løbet af 1800-t. hedeopdyrkninger, hvorved 500.000 ha blev nyopdyrket inden 1914, samtidig med at skov- og plantagearealet øgedes med mere end 150.000 ha, heraf en stor del i Vestjylland. I løbet af 1900-t. afsluttedes hedeopdyrkningen, men tilvæksten i skov- og plantagearealer er fortsat; også landbrugsjord er blevet tilplantet. Desuden er offentlig støtte til skovrejsning ognaturgenopretning med til at ændre kriterierne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Wulff: marginaljord i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=493037