Lerjord, efter Den Danske Jordklassificering jordtype med 15-25 % ler. Sandede lerjorde har mellem 10 % og 15 % ler, mens svære lerjorde har over 25 %. Sandede lerjorde og lerjorde er almindelige i det danske morænelandskab, mens svære og meget svære lerjorde fx findes i marsken, og vandaflejret ler i dødislandskaber.

Lerjorde har, afhængigt af lerets sammensætning, forskellig evne til at fastholde (adsorbere) positivt ladede ioner (såkaldt CEC-værdi), forskellig klæbeevne, kvældbarhed og aggregatstabilitet. Ler forstærker en jords struktur og øger dens vandholdende evne, men besværliggør dens bearbejdning. Danske lerjorde præges af de lagdelte 2:1-lermineraler, især illit, se jordbund (forvitring).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig