Catena, i jordbundslæren et udtryk for jordbundens variation i et landskab. Catena var oprindelig et udtryk for variationen set i relation til topografien, en såkaldt toposekvens. Begrebet er siden udvidet til også at omfatte variationen i relation til alder, chronosekvens, og til udgangsmaterialet, lithosekvens.

Faktaboks

Etymologi
Ordet catena er latin og betyder 'kæde'.

Catena blev første gang anvendt af G. Milne (1898-1942) i 1935 til beskrivelse af jordbundsvariationen i Østafrika.

Se også jordbund.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig