Arenosol, jordtype, defineret ifølge det internationale FAO/UNESCO jordklassifikationssystem. Den udvikles på ukonsolideret materiale med grov tekstur (sand og grus); dog ikke på unge alluviale aflejringer. Jordtypen har kun en svagt udviklet A-horisont som eneste markante (diagnostiske) horisont. Desuden har den hverken et højt saltindhold eller en høj grundvandstand.

I Danmark findes arenosol på sandede aflejringer, der ikke har været udsat for aldannelse. Se også jordklassifikation.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig