Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vandmagasin

Oprindelig forfatter AVil Seneste forfatter AVil

vandmagasin, grundvandsreservoir, jordlag, der er så porøst og gennemtrængeligt (permeabelt), at der kan pumpes grundvand op fra det. Sand, grus eller opsprækkede bjergarter, fx kalk eller grundfjeld, har de rette egenskaber. I velsorterede sand- og grusaflejringer er porøsiteten normalt ca. 30 %.

De vigtigste grundvandsmagasiner i Danmark er de tertiære sand-/gruslag, der er almindelige i Vestjylland, hedesletterne samt opsprækkede kalkaflejringer, der især udnyttes i de østlige og nordlige dele af landet. På Bornholm udnyttes sprækket grundfjeld som vandmagasiner i mindre målestok.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Villumsen: vandmagasin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=493266