afstrømning

Afstrømning, overskydende vandmængde, der løber mod havet, når nedbøren i en periode er større end fordampningen. Der skelnes mellem overflade-afstrømning, hvor vandet løber på terrænoverfladen og i vandløb, og underjordisk afstrømning, hvor vandet løber igennem umættede jordlag eller videre som en grundvandsstrøm. Afstrømningen angives i Danmark som mm/år eller som liter/sekund/km².

Typiske årsmiddelværdier i Danmark er ca. 12 l/s/km² i Vestjylland, ca. 9 på Fyn og ca. 6 på Sjælland. Til sammenligning er afstrømningen i Amazonas' opland ca. 24 og i Nilens opland ca. 0,6 l/s/km². I Danmark er afstrømningen mindst om sommeren og størst om vinteren, på trods af at nedbøren er størst om efteråret. Forsinkelsen skyldes, at jordvandsmagasinet skal fyldes, før afstrømning forekommer.

Ekstreme maksimumsværdier for afstrømning har betydning for dimensionering af broer og afløbssystemer, og ekstreme minimumsværdier anvendes til beregning af spildevandsfortynding og indvinding af åvand til vanding.

I hydrologien indgår afstrømning som et væsentligt led i vandbalancen. Beregning af afstrømningen kræver en måling af vandføringen i et tværsnit af et vandløb og en bestemmelse af det topografiske opland. Specifik afstrømning anvendes til beregning af vandføringen (l/s) i et vilkårligt tværsnit af et vandløb alene ved multiplikation af afstrømning (l/s/km²) med det topografiske opland (km²). Metoden forudsætter, at vandløbet har samme specifikke afstrømning ved det nye tværsnit, men tager ikke højde for den underjordiske afstrømning, som i visse tilfælde kan krydse det topografiske vandskel. Dette bevirker, at et vandløb via grundvandstilstrømning modtager vand fra et andet vandløbs topografiske opland. Fænomenet kaldes grundvandstyveri og medfører, at det modtagende vandløbs specifikke afstrømning bliver større. Funder Å er et eksempel herpå.