Snegrænsen er den nedre grænse for snedækkede områder. Snegrænsens højde varierer med årstiden. Den er højest sidst på sommeren, og det er denne højeste position, der betragtes som et givet steds snegrænse. Denne er resultatet af flere forskellige forhold som sommertemperatur, vinternedbør, vindpåvirkning og skyggeeffekter. Derfor har snegrænsen betydelige regionale højdevariationer.

Snegrænse kaldes til tider også for snelinje

Den normale højde af snegrænsen

Snegrænsens generelle højde er nær ækvator ca. 5000 m, ca. 3000 m i Centralalperne, ca. 1000 m i Nordnorge og ca. 500 m i Ildlandet i Sydamerika.

I takt med at den globale temperatur stiger, må det forventes at snegrænsen rykker højere op.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig