En iskerne er en borekerne af is fra naturligt forekommende ismasser som Grønlands islandsis eller på Antarktis. De anvendes til studiet af glaciologiske og palæoklimatiske forhold. Iskernen består at tynde lag af is, hvor hvert lag repræsenterer et enkelt år med den sne, der her faldt. I isen findes ganske små luftbobler, hvor forskere bl.a. kan måle luftens indhold af CO2. På den måde kan man måle atmosfærens indhold af CO2 langt tilbage i tiden.

Den længste iskerne på Grønland er 3029 m og rækker 123.000 år tilbage i tiden. Den er udboret i forbindelse med forskningsprojektet GRIP.

På Antarktis har man boret en iskerne på 3623 m, som rækker omkring 800.000 år tilbage og stammer fra Summit på den grønlandske indlandsis.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig