Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

isbjerg

Oprindelig forfatter OHum Seneste forfatter Redaktionen

Et kolossalt, fladt, massivt isbjerg i Weddellhavet ved Antarktis.

Et kolossalt, fladt, massivt isbjerg i Weddellhavet ved Antarktis.

isbjerg, isfjeld, løsrevne og flydende brudstykker af gletsjere. Isbjerge dannes, hvor gletsjere når ud i havet eller søer. På den nordlige halvkugle stammer de største mængder af isbjerge fra Grønland, mens næsten alle isbjerge på den sydlige kommer fra Antarktis. Her dannes isbjergene især af meget brede isstrømme, og de har oftest en karakteristisk plan overside. Heroverfor har de nordlige isbjerge ofte spidse former.

Massefylden for gletsjeris er ca. 0,9 g/cm3, hvorfor ca. 90 % af et sejlende isbjerg vil ligge under vandoverfladen. Den undersøiske del af isbjerget strækker sig ofte i lav dybde ud til siderne, hvorfor sejlads nær ved isbjerge er farlig. Søfartshistorien rummer flere store forlis forårsaget af isbjerge.

Gletsjeris er fersk, og isbjerge er således en ferskvandsresurse.

Annonce

Isbjerge ud for Ilulissat isfjord.

Isbjerge ud for Ilulissat isfjord.

Se videoklip:Isbjerg. Isbjerge fra Jakobshavn Isbræ i bunden af Kangia (Jakobshavn Isfjord) sætter sit præg på hele Disko Bugt. © Eidos Wildlife

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Humlum: isbjerg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=493721