Tunneldal, tunnel valley, markant daltype med stejle sider og ujævn bund, opdelt i tværgående tærskler og mellemliggende lavninger. I flere tunneldale findes åse og langsøer. Dalene, der første gang blev beskrevet af danske geologer i begyndelsen af 1900-t., formodes ifølge én teori at være dannet af strømmende vand under en gletsjer. I Danmark kendes de især fra Østjylland, hvor brede og dybe tunneldalsystemer gennemskærer landskabet.
I dag løber vandløbene i bunden af dalene mod øst; i istiden synes vandet imidlertid at være strømmet i modsat retning ud til isens randzone, hovedstilstandslinjen, hvorfra smeltevandet strømmede ud over sletterne i Midt- og Vestjylland. I flere tilfælde, fx nær Hald Sø, findes tillige tydelige tegn på, at vandet inden for få kilometer er blevet presset mere end 100 m opad til gletsjerporten. Dette tolkes, som at vandet må have fulgt kanalsystemer i de tidligere ismassers underside.
En anden teori forklarer nogle af de bredeste tunneldale som resultatet af gletsjertungers erosion, mens dalene ifølge en tredje teori allerede blev anlagt i slutningen af Tertiær-perioden ved normal vandløbserosion, inden gletsjere begyndte at optræde i Danmark; dalene er da senere modificeret ved gletsjeraktivitet. Nogle dale, som også kaldes tunneldale, menes at være grundlagt ved forkastninger i jordskorpen pga. neotektonisk aktivitet.
Tunneldale kendes fra flere andre tidligere nedisningsområder, fx Nordtyskland og det nordlige USA.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.