Skurestriber
Skurestriber skabt af gletsjerbevægelser hen over klipper på Svartsö i Stockholms skærgård, Sverige.
Skurestriber
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Skurestriber er parallelle striber på sten, blokke eller fast fjeld, skabt ved bevægelse af et andet hårdt materiale hen over fladen.

Almindeligvis tilskrives skurestriber gletsjeraktivitet, men nogle typer af skurestriber kan også være frembragt ved bevægelse af sneansamlinger, snelaviner, mudderskred, bjergskred eller tektoniske bevægelser (forkastninger). Et nærmere studium af skurestriberne afslører som regel oprindelsen.

Glaciale skurestriber på jordfaste blokke eller på overfladen af fast fjeld har længe været benyttet som middel til rekonstruktion af isbevægelsesretninger i glacialgeologiske undersøgelser. Desuden afslører forekomsten af glaciale skurestriber, at temperaturen ved gletsjerens underside på tidspunktet for dannelsen har været omkring isens smeltepunkt (tryksmeltepunktet).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig