Saltpande, lavt bassin i marskområde, delvis uden vegetation. I saltpander foregår en synlig saltudfældning pga. udtørring af havvand efter højvandssituationer. Saltpanderne er normalt omgivet af sammenhængende marskvegetation, men vil ofte selv have et delvis vegetationsdække af særlig salttålende planter som fx kveller.

I Danmark findes veludviklede saltpander, bl.a. på Rønnerne på Læsø og i indermarsken på Skallingen i SV-Jylland, hvor de er 5-200 m i diameter og 10-30 cm dybe.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig