Marsk, karakteristisk, græsdækket, fladt og lavtliggende marint forland langs beskyttede kyster uden for troperne; i troperne findes i stedet mangrove.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet marsk kommer af middelnedertysk marsch, mersch, afledt af oldsaksisk meri 'hav', latin mare.
I Danmark er termen marsk traditionelt forbeholdt tidevandskyster. I det sydvestlige Jylland er marsk eller marskeng den del af strandens græsningsarealer, der ligger over middelhøjvandslinjen, i den øvrige del af landet benyttes udtrykket strandeng eller sylteng.
Marsk er opbygget af marine sedimenter bestående af klæg, som er ler og silt overvejende af organisk oprindelse, især ekskrementer fra vadens talrige orme og muslinger afsat gennem længere perioder med roligt vejr. I disse aflejringer findes tynde lag af finsand afsat under stormflod med høj vandstand og brænding. Marskvæksten er knyttet til vegetationens, specielt annelgræssets, evne til at filtrere sedimentet ud af havvandet under oversvømmelser.
Marskens højdeforhold øges vedvarende mellem middelhøjvandslinjen, som er det laveste niveau, hvor annelgræsset kan vokse, og op til niveauet for de højeste højvander. Et karakteristisk formelement i marsken er det naturlige drænsystem, loerne.
Marsken får især stor udbredelse i områder, hvor overgangen mellem land og hav er relativt jævn, fx hvor smeltevandssletterne når havet langs Vestjyllands kyst. Pga. et stigende havspejl findes marskaflejringer yderst i ådalene, og de omfatter stadig større arealer fra Varde Å sydpå over Sneum Å, Kongeåen, Ribe Å og Brede Å til Vidå, hvorfra den sønderjyske marsk fortsætter i den nordfrisiske.
I Vadehavet, hvor marsken har den største udbredelse i Danmark, foregår den naturlige marskdannelse i niveauet mellem 0,75 og 2,5 m.o.h. og med en vækstrate på ca. 2 mm årlig på læsiden af vadehavsøerne Fanø, Mandø og Rømø og af Skallingen; raten er større, ca. 4 mm årlig, langs den eksponerede Jyllandskyst. Til sammenligning er den gennemsnitlige årlige vandstandsstigning i Esbjerg 1,1 mm pr. år. Marsklaget kan i den ældre marsk opnå tykkelser på flere meter, idet aflejringen er foregået gennem lang tid og under vandstandsstigning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.