Kryoturbation, jordbevægelser forårsaget af gentagne skift mellem frost og tø, hvorved jordvandet, der skifter fra is- til vandfase, gennemgår volumenændringer. Er jordbunden oprindelig lagdelt, vil denne deformeres, og iøjnefaldende, grydeformede kryoturbationsstrukturer opstår.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet af kryoturbation kommer af græsk kryos 'kulde, frost' og latinsk turbatio 'forstyrrelse, forvirring'.
Jordbevægelserne forekommer i områder med permafrost og er således almindelige i periglaciale landskaber. I toplaget af mange danske klinter ses et 0,5-1 m tykt overfladelag med disse strukturer; de stammer fra sidste istid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.