Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kame

Oprindelig forfatter OHum Seneste forfatter Redaktionen

Kame. Skitse, der viser dannelsen af en kame (øverst) og en hatformet bakke (nederst). Udgangspunktet er i begge tilfælde en isdæmmet sø med lagdelte aflejringer (a1, b1). I en kame sker der efter bortsmeltning af isen sætninger og udglidninger i kanten af aflejringen; bakkens indre strukturer bevares (a2). Ved dannelsen af en hatformet bakke sker der en forstyrrelse af den oprindelige aflejring under et fornyet isfremstød (b2), idet de dybfrosne lag skubbes op i flager. Efter isens bortsmeltning (b3) fremtræder de inderste lag stærkt forstyrrede, der aflejres nedskylsmateriale ved bakkens fod og i lavninger, og bakken får den karakteristiske udglattede hatteform.

/@api/deki/files/14385/=ud_a_160667.mp3?revision=3

kame, kamebakke, issøbakke, plateauagtig bakke opbygget af uforstyrrede, sorterede lag af ler eller sand og grus. Bakken er aflejret af smeltevand i et isbegrænset bassin i forbindelse med bortsmeltning af en gletsjer. I modsætning til en hatformet bakke er en kame ikke overskredet af is.

Det danske landskab indeholder et stort antal sådanne bakker, der hovedsagelig er dannet i slutfasen af sidste istid. Kamebakker er fx dominerende i landskabet omkring Gyldenløveshøj på Sjælland og i det sydvestfynske bakkeland. Grusgrave er ofte anlagt i kamebakker, der er en vigtig råstofresurse i Danmark.

Annonce

Ordet kame kommer fra engelsk, dialektal form af comb 'kam'

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Humlum: kame i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=493476