Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hedeslette

Oprindelig forfatter OHum Seneste forfatter Redaktionen

Udbredelsen af de store vestjyske hedesletter.

Udbredelsen af de store vestjyske hedesletter.

hedeslette, dansk betegnelse for relikt smeltevandsslette bestående af groft sand og grus. Midt- og Vestjylland præges landskabeligt af hedesletter, fx Karup Hedeslette, hvorimod de i Østjylland og på Øerne kun findes i mindre omfang og målestok, fx Bregninge Hedeslette ved Bjergsted i Vestsjælland.

Flertallet af hedesletterne blev dannet under slutfasen af den sidste istid, da smeltevand strømmede fra isfronten i et stort antal flettede strømløb og aflejrede sedimenterne. Dannelsesprocesserne kendes i dag fra Sydisland.

Hedesletter omtales i international sammenhæng ofte som sandur eller outwash plains.

Annonce

Se også bakkeø.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Humlum: hedeslette i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=493475