Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

grundfjeld

Oprindelige forfattere ÅMV og OHum Seneste forfatter Redaktionen

grundfjeld, den del af Jordens skorpe, der ligger under de sedimentære aflejringer. Mange steder består grundfjeldet af metamorfe eller magmatiske bjergarter som fx gnejs eller granit. Det er ofte fra Prækambrium, dvs. ældre end 540 mio. år, men kan være væsentlig yngre.

Et grundfjeldsskjold er et geologisk sammenhængende område med grundfjeld. Dele af Skandinavien samt den nordlige del af Nordamerika er eksempler på grundfjeldsskjolde. Overliggende bjergarter er her fjernet ved lang tids erosion.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Åge Myrhøj Vestergård, Ole Humlum: grundfjeld i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=492630