Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

foldebjerge

Oprindelig forfatter ÅMV Seneste forfatter Redaktionen

foldebjerge, bjerge, der består af foldede geologiske lag med bratte kamme, spidser og skarpt nedskårne gletsjerdale. De dannes, hvor dele af jordskorpen hæves som følge af kollision mellem to lithosfæreplader, såkaldte konvergenszoner. Derved kan sedimentlag, der oprindelig er dannet i havet og senere tektonisk foldet, hæves som foldebjerge.

Udviklingen af foldebjerge tager flere mio. år. De højeste foldebjerge er dannet, hvor to kontinenter kolliderer, fx i Alperne og Himalaya. Se også pladetektonik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Åge Myrhøj Vestergård: foldebjerge i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=492623