Foldebjerge, bjerge, der består af foldede geologiske lag med bratte kamme, spidser og skarpt nedskårne gletsjerdale. De dannes, hvor dele af jordskorpen hæves som følge af kollision mellem to lithosfæreplader, såkaldte konvergenszoner. Derved kan sedimentlag, der oprindelig er dannet i havet og senere tektonisk foldet, hæves som foldebjerge.

Udviklingen af foldebjerge tager flere mio. år. De højeste foldebjerge er dannet, hvor to kontinenter kolliderer, fx i Alperne og Himalaya. Se også pladetektonik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig