Floder, større vandløb; en kvantitativ definition findes ikke. Om folkeret, se internationale floder.
Dannelsen af floder er betinget af kildevæld og af, at nedbør og/eller smeltevand i et område forekommer i så stor mængde, at fordampning ikke kan fjerne vandet. Når overskudsvandet ikke kan sive ned i jorden, vil vandet følge lavninger i terrænoverfladen til havet.
Det rindende vand påvirker overfladen med en kraft, som vokser med vanddybden samt vandspejlets hældning, der afhænger af terrænet. Vandet eroderer terrænoverfladen og transporterer materiale bort, som senere aflejres. Herved udformes flodernes strømlejer eller flodsenge, der har et buet eller trapezformet tværprofil, og de leder vandet fra udspringet (kilden) til udmundingen i en sø eller i havet.
Følger man en flod fra mundingen, møder man forgreninger, hvor bifloder støder til. Sammen med hovedløbet danner disse et flodsystem, der dræner et afvandings- eller nedbørsområde, et opland, som af terrænet afgrænses mod naboflodsystemer i såkaldte vandskel.
Flodsystemets dimensioner, dvs. bredde og dybde, bestemmes af faldet og strømhastigheden og af den vandmængde, som skal passere. I fugtige, humide, områder tiltager vandføringen som regel ned ad floden, hvorimod det ikke altid er tilfældet i tørre, aride, områder, fx Nilen i Egypten. Vandføringens årstidsfordeling har ofte et karakteristisk forløb, kaldet flodregime. Floderne i Nordeuropa har et regime med maksimal vandføring om vinteren og minimal om sommeren.
I floders øvre, stejle dele foregår erosion; i de mellemste og nedre løb foregår aflejring af det medførte materiale, hvilket kan resultere i dannelse af delta. Undertiden ses inddelingen i unge, modne og gamle floder. Tidsbegrebet kan forvirre i denne inddeling, fordi alle former kan forekomme samtidig i den samme flod.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.