Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fjord

Oprindelig forfatter NN Seneste forfatter sthornval

fjord, dyb, relativt smal kystindskæring med høje, stejle sider; mere snævert kun om indskæringer i klippekyster i tidligere eller nuværende gletsjerdækkede områder (fx Norge og Grønland).

Fjorde er dannet ved gletsjererosion og har derfor ofte et uregelmæssigt bundrelief med tværgående tærskler, og de kan opnå store dybder (Scoresby Sund i Grønland er ca. 1500 m dyb, og Sognefjorden i Norge ca. 1300 m).

Ordet fjord er nordisk, men anvendes også i det engelske sprog. I Danmark har benævnelsen en bredere betydning og bruges også om kystindskæringer, der ikke er dannet ved gletsjererosion (fx Ringkøbing Fjord, Stavns Fjord eller Roskilde Fjord).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Nielsen: fjord i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=492616