Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bjerg

Oprindelige forfattere BSH, FSte og OHum Seneste forfatter Redaktionen

Bjerg. Blokdiagram, der viser et bjerglandskab udformet ved erosion af foldede, overskudte og hældende lag. A symmetrisk saddel eller antiklinal, B asymmetrisk saddel eller antiklinal. Priklinjer over blokdiagrammet angiver de foldede lags hypotetiske placeringer. C trug eller synklinal, D overskydningsdække, E overskydningsplan, langs hvilket bjergarterne ved knusning omdannes til breccie, F lagseriens ikke-foldede del. Hvor modstandsdygtige lag når op til overfladen, dannes asymmetriske rygge eller lagkant-bjerge, de såkaldte cuestas.
Landskabsformer: 1 trugdal. 2 erosionsdal, udformet i saddelparti, hvor bjergarterne er skørnet ved sprækkedannelse under foldningen. De oprindelig højeste partier er ved denne dannelse blevet de laveste. Relieffet er blevet omvendt, relief-inversion. 3 overskydningsdække, forskudt fra rodzonen langt ud over bjergkædens forland. 4 overskydningsdækkets front, umodelleret ved forvitring og normalerosion. 5 cuesta, stejlvæg med længdeorientering i det modstandsdygtige lags strygningsretning.

Bjerg. Blokdiagram, der viser et bjerglandskab udformet ved erosion af foldede, overskudte og hældende lag. A symmetrisk saddel eller antiklinal, B asymmetrisk saddel eller antiklinal. Priklinjer over blokdiagrammet angiver de foldede lags hypotetiske placeringer. C trug eller synklinal, D overskydningsdække, E overskydningsplan, langs hvilket bjergarterne ved knusning omdannes til breccie, F lagseriens ikke-foldede del. Hvor modstandsdygtige lag når op til overfladen, dannes asymmetriske rygge eller lagkant-bjerge, de såkaldte cuestas. Landskabsformer: 1 trugdal. 2 erosionsdal, udformet i saddelparti, hvor bjergarterne er skørnet ved sprækkedannelse under foldningen. De oprindelig højeste partier er ved denne dannelse blevet de laveste. Relieffet er blevet omvendt, relief-inversion. 3 overskydningsdække, forskudt fra rodzonen langt ud over bjergkædens forland. 4 overskydningsdækkets front, umodelleret ved forvitring og normalerosion. 5 cuesta, stejlvæg med længdeorientering i det modstandsdygtige lags strygningsretning.

bjerg, højtliggende område, der hæver sig tydeligt (mindst 200 m) over det omliggende terræn. I bjergkæder varierer formerne fra skarpe kamme med spidse tinder til afrundede rygge. Enkeltstående bjerge har ofte kuppel- eller kegleform eller findes som afgrænsede plateauer med plan overflade og stejle sider.

Bjerge dannes i de zoner på Jorden, hvor to lithosfæreplader bevæger sig mod hinanden (konvergenszoner), så dele af jordskorpen trykkes ned og deformeres. Derved forstyrres masseligevægten i jordskorpen, og en efterfølgende hævning (isostasi) vil tilstræbe at genoprette denne ligevægt. Derved kan sedimentlag, der oprindelig er dannet i havet og senere tektonisk foldet, hæves som foldebjerge.

Kilimanjaro.

Kilimanjaro.

Udviklingen af foldebjerge tager flere mio. år. De højeste dannes, hvor to kontinenter kolliderer som fx i Himalaya. Foldernes hældning og rytmiske forløb med sadler (antiklinaler) og trug (synklinaler) afgør den videre landskabsdannelse.

Med tiden vil erosionens nedbrydende virkning omforme foldebjerge til mere eller mindre nedslidte foldebælter. Ved fornyet hævning og erosion dannes erosionsbjerge. I disse fremstår rester af det oprindelige højland som bjergmassiver med flade toppe på de højeste bjerge mellem dybt nedskårne dale. Fjeldkæderne i Norge og i de østgrønlandske kystområder er eksempler herpå. De er hævet omkring et nydannet spredningsocean (Atlanterhavet).

Annonce

Bjerg. Blokdiagram, der viser brudbjerge dannet ved erosion af skråtstillede bjergarter, fx brudbjergene mellem Rocky Mountains og Sierra Nevada, USA. Jordskorpen, der i det viste eksempel er opbygget af foldet grundfjeld A med diskordant overlejrede lerskifre B og kalksten C, er gennemsat af brudlinjer, langs hvilke de enkelte flager er indbyrdes forskudt. De modstandsdygtige kalklag danner parallelle bjergkæder, mellem hvilke nedbrydingsmaterialet D ophobes. 1a og 1d er bjergrygge med ensartet højde, fordi den opskudte flagekant er vandret. 1b og 1c er bjergrygge med hhv. aftagende og tiltagende højde ind i planet, betinget af flagekanternes oprindelige stillinger. 2 aflejringsbassiner. 3 søer, i tørre områder udtørrede saltflader.

Bjerg. Blokdiagram, der viser brudbjerge dannet ved erosion af skråtstillede bjergarter, fx brudbjergene mellem Rocky Mountains og Sierra Nevada, USA. Jordskorpen, der i det viste eksempel er opbygget af foldet grundfjeld A med diskordant overlejrede lerskifre B og kalksten C, er gennemsat af brudlinjer, langs hvilke de enkelte flager er indbyrdes forskudt. De modstandsdygtige kalklag danner parallelle bjergkæder, mellem hvilke nedbrydingsmaterialet D ophobes. 1a og 1d er bjergrygge med ensartet højde, fordi den opskudte flagekant er vandret. 1b og 1c er bjergrygge med hhv. aftagende og tiltagende højde ind i planet, betinget af flagekanternes oprindelige stillinger. 2 aflejringsbassiner. 3 søer, i tørre områder udtørrede saltflader.

De tektoniske spændinger, der opstår ved en kontinent-kontinent kollision, kan forplante sig langt ind i pladerne og her udløse forskydninger langs forkastninger, så der opstår indsynkninger eller gravsænkninger som fx i Rhingraven eller brudbjerge som fx Erzgebirge, Harzen og de skånske horste, bl.a. Kullen.

Vulkaner er ofte skjold- eller kegleformede og dannes relativt hurtigt. De optræder som regel i konvergenszonerne langs de kontinentale riftzoner, som fx Kilimanjaro, eller i divergenszonerne, fx i Den Midtatlantiske Ryg.

De højeste bjerge fordelt på verdensdelehøjde i mbesteget første gang
Asien
Mount EverestNepal/Kina88481953
K2Pakistan/Kina86111954
KanchenjungaNepal/Indien85861955
Lhotse INepal/Kina85161956
Makalu INepal/Kina84631955
Sydamerika
AconcaguaArgentina/Chile69591897
Ojos del SaladoArgentina/Chile68931937
BoneteArgentina68721913
TupungatoArgentina/Chile68001897
Nordamerika
Mount McKinleyAlaska61941913
Mount LoganCanada59511925
CitlaltépetlMexico56101848
Saint EliasCanada/Alaska54891897
Afrika
KilimanjaroTanzania58951889
Mount KenyaKenya51991899
MargheritaDen Demokratiske Republik Congo/Uganda51191906
Ras DashenEtiopien46201841
Antarktis
VinsonmassivetEllsworth Mts.51401966
TyreeEllsworth Mts.49651967
ShinnEllsworth Mts.48011966
Europa
Mont BlancFrankrig/Italien48071786
Monte RosaSchweiz/Italien46341855
DomSchweiz45451858
WeisshornSchweiz45051861
MatterhornSchweiz44781865
Oceanien
Mount WilhelmPapua Ny Guinea4509...
GiluwePapua Ny Guinea4368...
KuborPapua Ny Guinea4359...
HerbertPapua Ny Guinea4267...
Mauna KeaHawaii, USA4205...

Hellige bjerge

I den religiøse kosmologi hører bjerge til den guddommelige sfære. Et bjerg forbinder himmel og jord; som en skyomkranset, urokkelig lokalitet, måske endda vulkansk, hører det til himlen, og bjerge er ofte blevet opfattet som himmelguders bolig, fx Olympos i det antikke Grækenland.

Det er en udbredt mytologisk forestilling, at der i urtiden fandtes et kosmisk bjerg i verdens midte, hvorigennem verdens akse mentes at gå. Et sådant bjerg lokaliseres til en konkret bjergtop og udtrykkes evt. symbolsk i bygningsværker som Borobudur på Java. Pyramider, tempeltårne (som babylonernes ziggurater) og gotiske kirkespir kan gengive menneskets himmellængsel.

Guderne opfattes ofte som tabu. I jødisk sammenhæng er det således kun Moses, der direkte kan møde Jahve på Sinai (2.Mos., 19,16f. og 20,18); herved er bjerget helliggjort, så blot det at berøre det vil medføre døden.

I religiøs praksis er bjerge ofte genstand for valfart, fx Fuji i Japan, Kailas i Tibet og Adam's Peak på Sri Lanka; sidstnævnte er valfartsmål for hele fire religioner: buddhister, der påviser Buddhas fodaftryk på bjerget; muslimer, der mener, at Adam og Eva mødtes dér efter udvisningen af paradiset; hinduer, der knytter guden Shiva hertil, og indiske thomaskristne, der forbinder apostlen Thomas med pilgrimsfærden.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Smidt Hansen, Finn Stefánsson, Ole Humlum: bjerg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=493668