Atoldannelsen skyldes koraller langs øens kyst. Mange koraller lever i symbiose med alger og vokser, hvor lysforholdene er gode, dvs. ned til ca. 20 m. Atollen vokser derfor i de øverste vandlag og hviler pga. havbundens indsynkning eller det stigende havspejl på et stadig tykkere lag af døde koraller (billede 2 og 3). Den største vækst foregår, hvor der er den største koncentration af næringsstoffer og fødemateriale, fx plankton. Dette tilføres med havvandet, og en atol vokser derfor stærkest mod den fremherskende bølgeretning, som på tegningen er fra højre.

En atol er en ringformet koralø med en lavvandet lagunesø i midten. Den forekommer i troperne, især blandt øerne i Stillehavet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet atol kommer af maldivisk atolu 'rev'.

Dannelsen af en atol indledes med koralvækst langs kysten af en ø, ofte en gammel vulkanø. På grund af indsynkning af havbunden eller som følge af stigende havspejl synker øen langsomt. Samtidig vokser koralrevet i højden, især på ydersiden, hvor vækstbetingelserne er bedst. Når den oprindelige ø er sunket i havet, danner koralrevet en atol. Lagunesøens bund er dækket af nedbrudte koraller.

Forklaringen på atollernes dannelse blev første gang givet af Charles Darwin, der havde studeret dem under sin jordomsejling med H.M.S. Beagle i 1831-1836.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig