Gravimetri. Lokale uregelmæssigheder i den geologiske lagdeling giver ofte anledning til variationer i tyngdefeltet, såkaldte tyngdeanomalier. Figuren viser en salthorst, dannet ved at opstigende, let salt bryder gennem de overliggende lag. Saltets lave massefylde i forhold til omgivelserne giver en negativ tyngdeanomali, dvs. en lokal svækkelse af tyngdekraften, på 5 milligal (mgal), der svarer til 5×10-5 m/sek2.

.

Gravimetri, måling af rumlige og tidslige variationer i Jordens tyngdefelt. Gravimetri spiller en stor rolle i geodæsi og geofysik.

Faktaboks

Etymologi
Ordet gravimetri kommer af latin gravis 'tung' og -metri.

Målinger af tyngdekraftens størrelse udnyttes til bestemmelse af geoiden, dvs. en flade, der svarer til middelvandstanden i havet. I geofysikken udnyttes lokale variationer i tyngdefeltet til kortlægning af undergrunden. Disse variationer, såkaldte tyngdeanomalier, skyldes geologiske strukturer, der er tungere eller lettere end omgivelserne. Markante eksempler på tyngdeanomalier findes fx i det nordlige Jylland, hvor salthorste skyder op gennem undergrundslagene. Her gør det lette salt tyngdekraften noget svagere end i omgivelserne.

Gravimetriske målinger udføres med et gravimeter, der er et transportabelt instrument, som enten udnytter en fjederophængt masse, der påvirkes af tyngdekraften, eller måler tyngdekraften ved at bestemme faldtiden for en given masse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig