Irmingerstrømmen, en vestlig udløber af Den Nordatlantiske Strøm, som er Golfstrømmens nordlige forlængelse.

Faktaboks

Etymologi
Strømmen er opkaldt efter den danske søofficer Carl L.E. Irminger, 1802-88, som ca. 1850 beskrev de hydrografiske forhold i området.

Syd for Island deler den relativt varme og saltholdige Nordatlantiske Strøm sig i to grene, hvoraf den ene løber mod NØ langs med den islandske kyst, mens den anden strømmer mod vest, ned langs med Østgrønland, rundt Kap Farvel og op i Davisstrædet. Her er Irmingerstrømmen af afgørende betydning, idet den dels er med til at holde farvandet ud for Vestgrønland isfrit (Åbentvandsområdet), dels udgør en væsentlig betingelse for fiskebestandene her.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig