• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den Østgrønlandske Strøm

Oprindelig forfatter EBuch Seneste forfatter Redaktionen

Den Østgrønlandske Strøm, Den Østgrønlandske Polarstrøm, sydgående strøm langs Grønlands østkyst. Den drives ved, at overskuddet af ferskvand fra landområderne ved Det Nordlige Ishav (Arktiske Ocean) hovedsagelig forlader Ishavet gennem Fram Strædet (åbningen mellem Grønland og øen Spitsbergen).

Den Østgrønlandske Strøm transporterer Storisen og polarvand fra Det Nordlige Ishav til Kap Farvel, hvor en del af den fortsætter op langs vestkysten som Den Vestgrønlandske Strøm. På den sydligste strækning løber Polarstrømmen parallelt med den vestlige gren af den varme Irmingerstrøm, og de to strømme varierer meget i styrke og dybde fra år til år, hvilket har afgørende betydning for klimaet ved Vestgrønland.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Buch: Den Østgrønlandske Strøm i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=493234



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Den Østgrønlandske Strøm
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik