Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

svedjebrug

Oprindelig forfatter SChr Seneste forfatter Redaktionen

svedjebrug, shifting cultivation, slash-and-burn agriculture, landbrugssystemer, hvor systematisk afbrænding af vild vegetation efterfølges af såning af afgrøden i den askeblandede jord. Det foregår enten ved nyopdyrkning eller i form af flyttemarksbrug som et middel til at omsætte brakvegetationen. Ved svedjebrug opnås en hurtig frigørelse af plantenæringsstoffer, der er opsamlet i vegetationen. Samtidig er varmen ved afbrændingen et middel til ukrudtsbekæmpelse og til fremme af omsætninger i jorden. Når asken vædes af regn, stiger pH i jorden, hvilket yderligere øger tilgængeligheden af plantenæringsstof. En fare ved svedjebrug er, at jordens indhold af humusstoffer kan bortbrændes. Ved styring af afbrændingen kan de fleste ulemper dog undgås, og svedjebrug har flere steder været praktiseret i århundreder, uden at jordens ydeevne i den pågældende egn er blevet mærkbart mindre.

Ordet svedje kommer af svensk svedja, afledn. af oldnordisk svíða 'svide, brænde'.

Dyrkningsmetoden ses i dag især anvendt i tropiske regnskovsområder, fx Asien og Sydamerika, hvor det ryddede areal dyrkes i en begrænset periode og derefter lægges brak, så regnskoven kan tage over igen. Metoden er ofte blevet kritiseret, men er kun uheldig, hvis brakperioden reduceres, fx pga. en stigende befolkningstæthed, en problematik, der ofte ses i udviklingslande. Se også landbrugssystemer.

Historie

Det antages almindeligvis, at svedjebrug har været vidt udbredt i forhistorisk tid. Vidnesbyrd herom er bevaret trækul og pollenanalyser, der viser, at træpollen går tilbage, mens lyskrævende arter som græs og urter går frem. Svedjebrug er også påvist ud fra pollen, der ved afbrænding af skov er blevet deformeret af varmen. Sådanne pollen er i Danmark fundet i jordlag i dysser og jættestuer samt gravhøje fra bronzealderen.

Annonce

Da svedjemarker kun giver et godt udbytte et par år, måtte man til stadighed afbrænde ny skov og med mellemrum også flytte. Det forklarer det ofte rørlige bebyggelsesmønster, man møder i sten- og bronzealderen i Danmark. Viden om svedjebrug kan desuden indhentes ved moderne forsøg, bl.a. foretaget i Draved Skov i Sønderjylland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sofus Christiansen: svedjebrug i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=482813