Faktaboks

Walther Christaller
Født
1893
Død
1969

Walther Christaller, 1893-1969, tysk geograf, mest kendt for den såkaldte central place-teori, der er en model for fordelingen af byer i et område. Modellen er baseret på analyse af markedsoplande for serviceydelser og detailhandel. Byerne vil ideelt set danne et ordnet heksagonalt mønster med hierarkisk rangordning.

Modellen, publiceret i 1933, var udviklet på grundlag af undersøgelser i Sydtyskland, og den har haft en vis betydning for den regionale planlægning i mange lande, bl.a. Danmark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig