Berlin. Prenzlauer Berg. Området omkring Kollwitzplatz er et af de dyreste på Prenzlauer Berg og et glimrende eksempel på gentrificering. Foto fra 2011.

.

Gentrificering er betegnelsen for et byområdes sociale skift gennem byfornyelse og værdistigning. Et skift, der betyder, at mindrebemidlede må flytte fra et område på grund af generelt stigende levepriser, blandt andet stigende huslejer.

Faktaboks

Etymologi
Begrebet gentrificering kommer af engelsk gentrification, afledt af gentry 'lavadel'.
Også kendt som

gentrifikation

Den typisk skildrede udvikling af gentrificerede områder er, at studerende, kunstnere og politisk aktive påbegynder en omstrukturering gennem forskellige aktiviteter.

Det kan være atelierer, improviserede caféer, små gallerier eller butikker med egenproducerede genstande. Dette skaber en tilgang til området for middelklassen, hvorved investorer begynder at interessere sig for det, opkøbe huse, renovere dem, for derefter at udleje disse dyrere henholdsvis sælge dem som ejerlejligheder.

Eksempler på gentrificerede byområder er Nørrebro og Vesterbro i København og Prenzlauer Berg, Friedrichhain og Neukölln i Berlin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig