Egnsudvikling er offentlige foranstaltninger, herunder tilskud, lån og garantier, investeringer og omskoling af arbejdskraft, som iværksættes for at ophjælpe erhverv og beskæftigelse i tilbagestående områder. Egnsudvikling blev påbegyndt i Storbritannien i 1934; i Danmark etableredes et centralt og flere regionale egnsudviklingsråd ifølge Egnsudviklingsloven af 1958.
Egnsudvikling har ikke længere betydning i Danmark, dels fordi statslig støtte til lokale erhvervsinitiativer er i konflikt med EU's forbud mod statsstøtte til erhverv (bortset fra landbrug mv.), dels fordi borgerlige danske regeringer foretrak selvregulerende markedskræfter frem for udgiftskrævende statsstøtte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.