Teodolit, geodætisk instrument til måling af retninger i det lodrette og vandrette plan. Som sigtemiddel anvendes en astronomisk kikkert med indre fokusering og stregkors. Før man udfører målingerne, stilles teodolittens vertikalakse lodret vha. fodskruer og rørlibelle. Til brug for udmålingen af de enkelte retninger er teodolitten forsynet med såvel en horisontal- som en vertikalkreds med tilhørende aflæsningsanordning.

Faktaboks

Etymologi
Ordet teodolit kommer af nylatin theodolitus, muligvis sammensat af (dele af) græsk theastai 'se', hodos 'vej' og lithos 'sten'.

Under brug er teodolitten fastgjort til et trebenet stativ over et afmærket terrænpunkt.

Se også landmåling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig